Ingeniørforeningernes Formænd

Knud Nielsen Højgaard

Knud Nielsen Højgaard (1878-1968) blev kandidat som bygningsingeniør i 1903. Som færdig kandidat rejste han til USA, hvor han arbejdede med forskellige jernbetonkonstruktioner. I 1910 forlod han USA og blev leder af Christiani & Nielsens russiske afdeling. Sammen med sin lidt yngre kollega Sven Schultz stiftede han i 1918 firmaet Højgaard & Schultz (i dag MT Højgaard A/S), som han efter Sven Schultz’ død i 1932 blev eneejer og eneleder af.

Knud Nielsen Højgaard tog i sin formandsperiode for byggeudvalget initiativ til opførelsen af Ingeniørhuset i Vester Farimagsgade og var som formand hele tiden med i planlægningen og gennemførelsen. Samtidig skænkede han af egen lomme midler til bl.a. husets udsmykning. Efter husets brand i 1945 kom Højgaard på ny til at spille en stor rolle ved genopbygningen.

Teknologisk Landvinding:

I 1937 åbner Golden Gate Bridge og forbinder San Francisco med Marin County. For at sikre broen mod jordskælv brugte ingeniøren Joseph Strauss flere millioner tons beton for at holde forankringerne på plads. Broens to hovedtårne stiger hver 746 meter over vandet og er spændt fast med knap 1300 km kabel.

Poul Adolph Christian Sørensen

Poul Adolph Christian Sørensen (1873-1964) blev kandidat som bygningsingeniør i 1899 og blev derefter ansat i Københavns Vandforsyning. I 1911 blev han afdelingsingeniør, og fra 1922 til 1943 var han direktør for vandforsyningen.

Det var i Poul Sørensens tid som formand for Dansk Ingeniørforening, at en stor lovreform blev gennemført, hvor DIF blev forenet med ingeniørforbundene. I 1934 betød den, at de tre eksisterende ingeniørforbund (Københavns kommunale Ingeniørforbund, Forbundet af Ingeniører i Statens Tjeneste og Ingeniørforbundet af 15. marts), der hidtil havde ført en uafhængig tilværelse, blev integrereret i Dansk Ingeniørforening. Det var i høj grad Poul Sørensens fortjeneste, at integreringen blev gennemført, da han havde haft tidligere poster i både Københavns kommunale Ingeniørforbund og Dansk Ingeniørforening.

Teknologisk Landvinding:

I 1936 begynder den amerikanske fysiker Chester Carlson at studere jura ved New York Law School. I frustration over at kopiere bøger i hånden, som han ikke havde råd til at købe, beslutter Chester Carlson at finde en nemmere vej. Dette ledte til opfindelsen af den elektroniske kopimaskine, som Chester Carlson panterede i 1938.

Poul Sehested Harald Larsen

Poul Sehested Harald Larsen (1859-1935) blev kandidat i 1882 som maskiningeniør, og to år senere kom han til F.L. Smidth. Det var på Poul Sehesteds initiativ, at firmaet ansatte Alexander Foss, og yderligere to år senere optog F.L. Smidth dem begge som medindehavere af firmaet. Efter F.L. Smidths død i 1899 blev det Poul Sehested og Alexander Foss, som førte firmaet videre.

Medlemmerne af Dansk Ingeniørforening betragtede det som en stor succes, at Poul Sehested, som en stor industrimand, ville være deres formand. Nogen stor succes som formand blev han dog næppe. Han valgte at træde fra i 1932 – to år før valgperioden udløb, da han ikke kunne finde sig til rette med foreningens parlamentariske ånd.

Teknologisk Landvinding:

I 1933 revolutioneres radioen med opfindelsen af ’FM- shortwave transmissions’. FM-radiosendingerne var mindre modtagelige for ’statisk-støj’ end AM-radioen.

Holger Flach de Neergaard

Holger Flach de Neergaard (1868-1958) blev kandidat i 1891 og var i de første år beskæftiget med havnebyggeri. I 1894 blev han medindehaver af firmaet Ludvigsen & Hermann, der drev maskinfabrik og jernstøberi.

Som formand lykkedes det Holger Flach de Neergaard at få gjort Dansk Ingeniørforenings voldgiftsdomstol obligatorisk for licitationer for Staten og offentlige virksomheder. Ligeledes var Holger Flach de Neergaard engageret i at udbygge samarbejdet med de nordiske ingeniørforeninger og var i 1929 ved 100 års jubilæet for Polyteknisk Læreanstalt præsident for det store nordiske ingeniørmøde i København.

Teknologisk Landvinding:

I 1928 opdager den britiske læge og forsker Sir Alexander Fleming den antibiotiske substans penicillin fra svampen Penicillium notatum. Siden da har penicillinet reddet millioner af liv verden over.

Johannes Pedersen Stensballe

Johannes Pedersen Stensballe (1847-1956) var den første aktive landspolitiker, der blev formand for Dansk Ingeniørforening. Han var i 1920 blevet landstingsmand for Venstre. Hans politiske arbejde betød imidlertid, at han måtte forlade formandsposten kort tid før hans valgperiode udløb, idet han i 1926 blev trafikminister.

Johannes Pedersen Stensballe var optaget af foreningens lokale spørgsmål, og i 1924 indviede han nye lokaler i Industriforeningen, som blev erstattet af Industriens Hus i 1977. Mange medlemmer begræder tabet af lokalerne i Amaliegade, men pladsforholdene var blevet alt for trange.

Teknologisk Landvinding:

I en alder af 21 år introducerede den amerikanske opfinder og tv-pioner Philo Farnsworth det første elektroniske fjernsyn i 1927.

Peder Oluf Pedersen

Peder Oluf Pedersen (1874-1941) blev i 1897 kandidat som bygningsingeniør. Herefter kom han i kontakt med Valdemar Poulsen, med hvem han arbejdede på udvikling af telegrafonen. Arbejdet bar frugt og førte til udvikling af trådløs telegrafi og radiotelefoni med stor rækkevidde. Det førte bl.a. til oprettelse af Lyngby Radio i 1904.

Som formand for Dansk Ingeniørforening tog han initiativet til at indføre et ansvarligt lovfæstet repræsentantskab, som bandt sektioner, lokalafdelinger og forbund tættere til hovedforeningen.

Teknologisk Landvinding:

Politimanden William Potts fra Detroit forfiner i 1920 Garret Morgans opfindelse af lyssignalet ved at tilføje det gule lys. ændringen kom i form af en stigning i autotrafikken, hvilket krævede yderligere advarselssignal.

Frederik (Fritz) Ferdinand Wilhelm Johannsen

Frederik (Fritz) Ferdinand Wilhelm Johannsen (1855-1934) blev polyteknisk kandidat i 1877. Herefter arbejdede han som entreprenør, før han blev direktør for Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS) i 1903. Han blev den store fornyer og organisator.

Fritz Johannsen spillede en afgørende rolle for stiftelsen af Dansk Ingeniørforening. I 1892 var han med til at stifte foreningen, og han sad i bestyrelsen indtil 1896. Ikke desto mindre betød nogle overensstemmelser med de andre stiftere, heriblandt August Poulsen, at der skulle gå tyve år, før Fritz Johannsen blev formand for foreningen.

Teknologisk Landvinding:

US Navy flyvere i Curtiss NC-4, ledet Lt. Cdr. Albert C. Read, var de første fly, som passerede Nordatlanten. Turen startede i Newfoundland, Canada og gik til London med stop i Azorerne og Lissabon.

Holger Christian Valdemar Møller

Holger Christian Valdemar Møller blev kandidat i 1877. Herefter blev han ansat i Københavns Havnevæsen, hvor han blev havnedirektør i perioden 1914-1917.

Da H.C.V. Møller blev formand for Dansk Ingeniørforening, var han ikke ukendt med foreningslivet. I 1898 blev han medlem af repræsentantskabet for Industriforeningen, i 1899-1905 var han dennes næstformand, og i 1905-35 var han medlem af foreningens bestyrelse. I 1895 blev han næstformand i Den tekniske forening og i 1903-13 dens formand.

I hans formandsperiode for Dansk Ingeniørforening blev der udarbejdet en række normer og betingelser på forskellige områder - heriblandt varetagelse af ingeniørens sociale og økonomiske interesser.

Teknologisk Landvinding:

I 1915 opfinder Eugene Sullivan og William Taylor pyrexglasset, som blev revolutionerende inden for fødevarevidenskaben.

Ib Windfeld-Hansen

Ib Windfeld-Hansen (1845-1926) blev kandidat i 1871, hvorefter han blev ansat i Københavns Kommune. Ib Windfeld-Hansen tilbragte størstedelen af sin karriere hos Københavns Kommune, hvor han b.la. var med til at opføre østre Gasværk, og han var fungerende belysningsdirektør i København (1896-1920). Foruden sit arbejde i Københavns Kommune bestred Windfeld-Hansen jobbet som docent i elektroteknik på Polyteknisk Læreanstalt.

Som formand for Dansk Ingeniørforening blev Ib Windfeld-Hansen karakteriseret som et lyst hoved, en solid arbejdsevne og en myndig og stærk personlighed. Han sørgede i sin formandstid for, at en upopulær juniorordning, der begrænsede de unge ingeniørers stemmeret, blev afskaffet, hvorefter der var fuld ligestilling mellem yngre og ældre.

Teknologisk Landvinding:

Brødrene Walker fra Philadelphia, USA, producerer i 1913 den første elektriske opvaskemaskine. Det var dog først i 1930, at en fuld kommercialisering af den elektriske opvaskemaskine fandt sted.

Niels George Steenberg

Niels George Steenberg (1839-1915) fik eksamen i anvendt naturvidenskab (kemi) i 1861. Herefter fik han en ydmyg plads som sæbemester hos Jakob Holm & Sønner i 1965. Niels George Steenberg avancerede imidlertid hurtigt, og han forblev i firmaet i 49 år lige til sin død i 1915.

Mens Alexander Foss var den hidtil yngste formand i DIF, var Steenberg i en alder af 68 år den ældste. Han var i det hele taget en modsætning til sine forgængere. Han brød sig ikke om at være i frontlinjen. Alligevel var han en glimrende forhandlingsleder præget af frisind og respekt for andres meninger.

Teknologisk Landvinding:

Automobilen blev opfundet af Karl Friedrich Benz, grundlæggeren af Mercedes Benz, i 1886. Det var dog først i 1908, at automobilen for alvor blev udbredt med introduktionen af verdens første ’prisbillige’ automobil: Ford Model T, opfundet af den amerikanske ingeniør Henry Ford.

Einar Alexander Foss

Einar Alexander Foss, kendt som Alexander Foss, (1858-1907) blev kandidat i 1882, og tre år senere blev han ansat i F.L. Smidth & Co. Ved hans ansættelse bestod firmaet af indehaveren, to ingeniører og to medhjælpere. I 1887 blev Alexander Foss sammen med Poul Larsen medindehaver af firmaet, og i de følgende år voksede virksomheden til at blive et stort internationalt anerkendt firma.

Alexander Foss var med i den kreds, der stiftede Dansk Ingeniørforening. I hans formandsperiode oprettedes Dansk Ingeniørforenings Oplysnings- og Engageringsbureau, som tog sigte på at hjælpe unge ingeniører til få egnede stillinger og til at skaffe oplysninger om ansættelse i udlandet.

Teknologisk Landvinding:

Automobilen blev opfundet af Karl Friedrich Benz, grundlæggeren af Mercedes Benz, i 1886. Det var dog først i 1908, at automobilen for alvor blev udbredt med introduktionen af verdens første ’prisbillige’ automobil: Ford Model T, opfundet af den amerikanske ingeniør Henry Ford.

Georg Christian Charles Ambt

Georg Christian Charles Ambt (1847-1919) blev kandidat fra Den Polytekniske Læreanstalt i 1869. G.C.C. Ambts store livsværk var arbejdet med udbygning af Københavns Kloakvæsen. I 1893 forelagde han Borgerrepræsentationen et projekt, hvor spildevandet skulle føres fra havnen ud i øresund. Projektet blev vedtaget og inkluderede byggeriet af Dronning Louises Bro og vejforbindelser som Tagensvejs forlængelse, Borups Allé og Vigerslev Allé.

I sin formandsperiode var G.C.C. Ambt kendt for sin hurtige intelligens og sin fænomenale arbejdsevne. Han blev æresmedlem i 1915.

Teknologisk Landvinding:

I 1903 lykkedes det Wright-brødrenes motordrevne fly Wright Flyer at være det første motordrevne fly i luften. Denne første flyvning, der blev udført af Orville Wright, var på ca. 36 meter og varede 12 sekunder. Samme dag foretog de tre flyvninger mere, hvor de skiftedes til at flyve maskinen, og den sidste flyvning den dag, udført af Wilbur Wright, blev på 259 meter og varede 59 sekunder.

Christian Krarup Øllgaard

Christian Krarup Øllgaard (1841-1915) fik eksamen fra Polyteknisk Læreanstalt i 1866 som kandidat i den nyoprettede uddannelse som bygningsingeniør. I 1885 valgtes Christian Krarup Øllgaard som københavnsk borgmester for Magistratens Fjerde afdeling. Det var store opgaver, han skulle i gang med. København skulle have elektrisk belysning, og byens første elektricitetsværk blev bygget.

Christian Krarup Øllgaard var kendt som en venlig og arbejdsom mand. Samtidig med sin formandsperiode var Christian Krarup meget engageret i kommunal- og landspolitik.

Teknologisk Landvinding:

I år 1900 revolutioneres forståelsen af kvanteteori, efter den tyske fysiker Max Karl Ernst Ludwig Planck forelægger sin teori Plancks strålingslov. Loven blev det første skridt mod formuleringen af kvantemekanikken.

Gustav Adolph Hagemann

Gustav Adolph Hagemann (1842-1916) blev polyteknisk kandidat i anvendt naturvidenskab. Sammen med en lille gruppe af andre ingeniører var Gustav Adolph Hagemann med til at stifte foreningen, da han ved et møde en tirsdag aften 1892 udbrød: ’’Lad os stifte den (Ingeniørforeningen) straks i aften!’’.

Som DIF-formand var han meget optaget af arbejdet i DIF’s Voldgiftsinstitution, der var oprettet i 1893. Han var med til at stifte Statsprøveanstalten. Navnet var Hagemanns forslag. Han finansierede i øvrigt anonymt maskineri til anstalten.

Teknologisk Landvinding:

Den 12. april 1898 meddeler Madame Curie ved et møde i det Franske Videnskabernes Akademi, at hun i mineralerne begblende - der består af uranoxider iblandet andre stoffer, og chalcolit, der består af kobber- og uranfosfater - har opdaget eksistensen af 'noget' radio-aktivt stof, som er mere radioaktivt end uran alene. Stoffet bliver opkaldt efter Curie’s fødeby i Polen: Polonium og blev revolutionerende inden for fysikkens verden.

Isaac Wilhelm Tegner

Generaldirektør Isaac Wilhelm Tegner (1932-1909) blev i 1892 valgt som den første formand for Dansk Ingeniørforening. Han var uddannet på Den kgl. Militære Højskole, hvorfra han dimitterede i 1855. Isaac Wilhelm Tegner kaldes ofte for faderen til de danske jernbaner. Da han tiltrådte som overingeniør for Kongerigets Vejtjeneste i 1861, var der kun 500 kilometer jernbane her i landet. Ved hans fratrædelse i 1906 var der cirka 2.200 kilometer.

Det var ikke så mærkeligt, at en så fremtrædende ingeniør blev valgt som den første formand for Dansk Ingeniørforening, selvom han ikke have været aktiv ved foreningens stiftelse og i øvrigt heller ikke var uddannet på Den polytekniske Læreanstalt.

Teknologisk Landvinding:

Mens den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen eksperimenterede med elektricitet, opdagede han den 8. november 1895 en ny form for stråling, som han kaldte X-’rays’, da de endnu var ukendte. I Danmark er strålerne blevet kendt som røntgenstråler og spiller den dag i dag en afgørende rolle for naturvidenskaben.

Aage Rørbye Angelo

Aage Rørbye Angelo (1875-1966) blev kandidat som bygningsingeniør i 1899. Herefter arbejdede Aage Rørbye Angelo b.la. som ingeniør i Siemens & Halskes værksteder i Berlin og som teknisk direktør for A/S De københavnske Sporveje. I 1911- 1951 var Angelo direktør for Nordsjællands Elektricitets- og Sporvejs Aktieselskab (NESA).

Det var en trist tid at være formand i. Krigen satte sit præg på foreningen, og mange af aktiviteterne blev droslet ned. Efterkrigen følger et sørgeligt kapitel: opgøret med de danskere, der har vist unational optræden. Det er en sag, der optager mange medlemmer, og hovedbestyrelsen nedsætter derfor en undersøgelseskommission, som bl.a. Aage Rørby Angelo bliver en del af.

Teknologisk Landvinding:

Under 2. verdenskrig lykkes det den italienske fysiker Enrico Fermi at skabe den første atomare kædereaktion i et eksperiment ved Columbia University, USA i 1942. Resultatet af eksperimentet resulterede til dels i, at stormagterne blev opmærksomme på den ødelæggende effekt, en atombombe kunne forårsage.

Valdemar Andreas Westergaard

Valdemar Andreas Westergaard (1876-1947) blev kandidat i 1901 og fik med det samme ansættelse som kommuneingeniør i Gentofte. Herefter blev han stadsingeniør i 1938, og beholdte jobbet indtil sin død i 1947.

Det var en vanskelig tid for foreningen, han blev valgt i. Han forfulgte hele tiden den linje, som Dansk Ingeniørforening havde anlagt, dvs. ingen kontakt med besættelsesmagten. Dog måtte han gå til besættelsesmagtens øverste ledelse, da foreningens direktør, Viggo Børsholt blev skudt af tyskerne i 1944 – et såkaldt clearingmord, hvor likvideringen af f.eks. en stikker hævnes af tyskerne ved mordet på en kendt dansker. Her indgav Valdemar Andreas Westergaard kraftig protest til tyskerne.

I Valdemar Andreas Westergaards formandsperiode brændte Ingeniørhuset efter englændernes bombardement af Shellhuset, og han tog efter krigen ivrig del i arbejdet med husets genopførelse.

Teknologisk Landvinding:

Under 2. verdenskrig lykkes det den italienske fysiker Enrico Fermi at skabe den første atomare kædereaktion i et eksperiment ved Columbia University, USA i 1942. Resultatet af eksperimentet resulterede til dels i, at stormagterne blev opmærksomme på den ødelæggende effekt, en atombombe kunne forårsage.

Jørgen Saxild

Jørgen Saxild (1891-1975) blev kandidat som bygningsingeniør i 1914. Herefter stod Jørgen Saxild bag oprettelsen af flere succesfulde entreprenørfirmaer, heriblandt Saxild & Partners som senere fusionerede med ingeniørfirmaet Peter Lind & Co., hvor Jørgen Saxild blev direktør. Firmaet høstede meget anerkendelse for opførelsen af Waterloo Bridge i 1937-1940.

Saxild var meget optaget af hjælp til udviklingslandene, og som formand for et regeringsudvalg foreslog han FN, at Danmark hjalp ulandene med kurser for betydende ulandsrepræsentanter. Kurserne blev en stor succes. Han var også optaget af hjælp til de ingeniørstuderende, og det førte bl.a. til oprettelse af Kampsaxkollegiet. Endeligt skal det nævnes, at Saxild gik meget op i oprettelsen af Teknisk Forlag.

Teknologisk Landvinding:

Den 12. april 1955 kørte folk rundt med hornet nede, kirkeklokkerne ringede og flere skoler gav børnene fri. Præcis denne dato var nemlig helt speciel og skelsættende inden for medicinvidenskaben. Det var datoen, hvor forskerne kunne bekræfte, at den såkaldte Salk-vaccine (Opkaldt efter Jonas Salk) havde vist sig effektiv som vaccine mod polio.

Georg Frederik Charles Dithmer

Georg Frederik Charles Dithmer (1886-1967) blev født i Rumænien, som søn af den tidligere danske generalkonsul Hans Heinrich Dithmer. Han var student fra Winterthur i Schweiz og blev kandidat som diplomingeniør fra Königliche Technische Hochschule, Berlin i 1911.

Det var i Ditmers formandstid, at forbundet sluttede den første overenskomst med Staten, hvilket førte til viderestiftelsen af Dansk Ingeniørforenings Pensionskasse. I 1954 drejede foreningens åbningsmøde sig om teknikermanglen, og om hvordan man kunne afhjælpe det.

Teknologisk Landvinding:

I 1958 begyndte masseproduktionen af modemmet i USA som en del af den militære luft-defensiv-strategi SAGE. Modemmet blev starten på det, vi i dag kender som internettet.

Orla Henrik Rode

Orla Henrik Rode (1893-1960) blev kandidat som fabriksingeniør med udmærkelse i 1916, og i mange år var han ansat som ingeniør på Dansk Sojakagefabrik. I 1939 blev han administrerende direktør for A/S Dagbladet Politiken, og den stilling beholdt han til sin død i 1960.

Orla Henrik Rode havde en lang karriere i Dansk Ingeniørforening bag sig. Næsten 30 år før han blev valgt som formand, trådte han ind i bestyrelsen for Almindeligt Ingeniørforbund, hvor han senere blev næstformand. Også i DIF’s hovedbestyrelse var han meget aktiv. Her var valgperioden på seks år, men det lykkedes ham ikke desto mindre på forskellige mandater at være medlem i 21 ud af 23 år.

Teknologisk Landvinding:

Den 4. oktober 1957 blev Sputnik 1 - den første satellit - sendt i kredsløb om jorden. Satellitten blev en sejr for Sovjetunionen, og nu var rumkapløbet også for alvor gået i gang.

Paul Kernn-Jespersen

Paul Kernn-Jespersen (1894-1973) blev kandidat som bygningsingeniør i 1918. Derefter tilbragte han de første år som ingeniør i USA, men i 1922 vendte han hjem til Danmark og indtrådte i sit fars firma, der herefter hed: ’A. Jespersen & Søn’.

Paul Kernn-Jespersen beklædte mange tillidsposter i Dansk Ingeniørforening. Han var medlem af hovedbestyrelsen i 1935-1941 og i 1945-1947, formand for bestyrelsen i Teknisk Forlag 1960-1966 og for bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings Hus 1934-1952. En af hans første gerninger som formand i Ingeniørforeningen var fremsættelse af forslag til en studielånefond på 3. mio. kr. for at stimulere søgningen til ingeniøruddannelserne.

Teknologisk Landvinding:

I 1958 begyndte masseproduktionen af modemmet i USA som en del af den militære luft-defensiv-strategi SAGE. Modemmet blev starten på det, vi i dag kender som internettet.

Povl Egon Malmstrøm

Povl Egon Malmstrøm (1917-1985) blev kandidat som bygningsingeniør i 1941. Med sine 45 år var han den hidtil yngste formand i Dansk Ingeniørforening og nåede dermed at slå Alexander Foss, der blev formand i en alder af 46 år.

Som formand var Povl Egon Malmstrøm meget interesseret i ingeniørernes efteruddannelse, og der blev i hans tid etableret en egentlig efteruddannelsesorganisation.

Teknologisk Landvinding:

I 1965 opfinder den polsk-amerikanske kemiker Stephanie Kwolek det syntetiske fiber Kevlar. Kevlar er 5 gange stærkere end stål med samme masse, men er samtidig fleksibelt og komfortabelt.

Gunnar Palle Rosendahl

Gunnar Palle Rosendahl (1919-1996) blev cand. polyt. i 1944 og kom til at spille en stor rolle på udviklingen af det grønlandske samfund - blandet andet som direktør for Grønlands tekniske Organisation. Arbejdet betød, at han i 1989 fik tildelt Det grønlandske hjemmestyres fortjenstmedalje og Godhavn kommunes kulturpris i 1990.

Som formand for Dansk Ingeniørforening interesserede Gunnar Palle Rosendahl sig meget for efteruddannelse, og han sad som formand for et udvalg, der barslede med en betænkning om de fremtidige efteruddannelsessystemer for bygningsingeniører.

Teknologisk Landvinding:

Den 20. juli 1969 lykkes det Apollo 11 at fuldføre den første bemandede månelanding. Månelandingen blev, som Neil Armstrong poetisk beskrev, et kæmpespring for menneskeheden.

Niels Arne Fosdal

Niels Arne Fosdal (1915-2000) blev i 1940 kandidat som bygningsingeniør, og samme år blev han ansat i Stadsingeniørens direktorat i København. I 1947 kom han til Rødovre Kommune, hvor han blev indtil sin pensionering i 1985. I perioden 1954-1985 var Fosdal stadsingeniør – de sidste fem år med titel af direktør.

Vigtigt for Niels Arne Fosdal var det, at formandsposten skulle betragtes som et ordstyrerhverv, hvor foreningens øverste myndighed, Repræsentantskabet sammen med hovedbestyrelsen, styrede udviklingen. Denne overbevisning symboliserede den gradvise ændring af foreningens principper – fra begyndelsen af 70’erne – som dannede grundlaget for foreningens demokratiske tankegang.

Teknologisk Landvinding:

Som følge af oliekrisen i starten af 1970’erne begynder industrien i stigende grad at indføre arbejdsbesparende teknologi, der udfordrer det manuelle arbejde. Automatiseringen effektiviserede produktionen, men den skabte også bekymringer på et dansk arbejdsmarked.

Poul Vermehren

Poul Vermehren (1932-2015) blev kandidat som kemiingeniør i 1955, hvorefter han blev ansat i Krüger A/S. I Krüger A/S blev han administrerende direktør i 1972.

Som formand for Dansk Ingeniørforening arbejdede Poul Vermehren hårdt på at stabilisere foreningens økonomi, der var nødvendiggjort af den pengedrænede Scanticon. Scanticon var datidens teknisk mest avancerede kursusejendom, som blev opført i samarbejde med Lægeforeningen i Danmark. Det prestigefyldte projekt endte dog som en finansiel fiasko med tab, der var ved at kvæle foreningen økonomisk. Poul Vermehrens forsøg på at stabilisere økonomien kom bl.a. til at omfatte afviklingen af DIF’s egen arbejdsløshedskasse og medlemmernes optagelse i den statsanerkendte kasse, som Ingeniør-Sammenslutningen havde stiftet.

Samtidig var Poul Vermehren en stærk tilhænger af en total fusion mellem Ingeniør-Sammenslutningen og Dansk Ingeniørforening. Selvom en fusion af to foreninger ikke blev en realitet under Poul Vermehren, så førte hans arbejde alligevel til et forstærket samarbejde mellem foreningerne.

Teknologisk Landvinding:

Steve Wozniak introducerer sammen med Steve Jobs, en af verdens første hjemmecomputere; Apple I.

Mogens Kümmel

Mogens Kümmel (1931-2015) blev i 1955 uddannet civilingeniør i kemi ved Danmarks Tekniske Universitet og blev et par år senere ansat som amanuensis. Efter et studieophold i USA blev Mogens Kümmel, i 1989, docent i automatisk procesregulering. Mogens Kümmel beklædte mange andre poster uden for DIF; eksempelvis som gæsteforelæser for diverse universiteter i USA, Japan, Kina, Australien og forskellige europæiske lande, formand for Rådet for Ingeniøruddannelserne (1987-1990) og som institutleder for Kemi-teknik på DTU (1993-1996).

I sin formandstid interesserede Mogens Kümmel sig for ingeniøretik, og han fik nedsat et etikudvalg, trods modstand fra flere yngre ingeniører. Samtidig kæmpede Mogens Kümmel for at balancere budgetterne, som følge af engagementet i Scanticon. Selvom budgettet var stramt, lykkedes det Mogens Kümmel at få gennemført en kostbar renovering af Ingeniørhusets (Vester Farimagsgade) facader.

Teknologisk Landvinding:

I slutningen af 1970’erne fremstillede den vestjyske maskinfabrik Vestas ikke længere blot landbrugsvogne, men begyndte at udvikle vindmøller som alternativ energikilde. Oliekrisen i 70’erne betød, at der opstod et behov for alternativ energi i form af vindmøller. Den første vindmølle fra Vestas kom på markedet i 1979.

Niels Hjorth

Niels Hjorth (1934-) blev uddannet kandidat som kemiingeniør i 1959. I 1965, blev han ansat i Statens Arbejdstilsyn, hvor han begyndte at interessere sig for fællesskabet og solidariteten mellem ingeniører.

Som formand for Dansk Ingeniørforening oplevede Niels Hjorth et strukturskifte af organisationen som følge af akademikerkonflikten i det offentlige (1981). Den enhedsledede civilingeniørforening blev afskaffet i 1984 og blev erstattet af tre organisationer: Dansk Ingeniørforening (DIF), Ingeniørforbundet (IF) og Frivillig Ingeniørfraktion (FIF), der varetog de ledende ingeniørers interesser.

Faglig sammenhold, solidaritet, loyalitet og kollektivitet var særdeles vigtig for Niels Hjorth. Det var også i hans formandstids, at Dansk Ingeniørforening (til alles overraskelse) ydede støtte til socialrådgivernes arbejdskamp i 1985.

Teknologisk Landvinding:

I midten af 1980’erne begyndte nye digitale teknologier for alvor at vinde frem i det danske samfund. Hjemmecomputeren, kabel-tv’et, walkman(en) og de håndholdte telefoner var de nye, helt store buzzwords.

Mogens Høgsted

Mogens Høgsted (1944-) blev kandidat i 1968 og var den første akademiingeniør, der opnåede at blive formand for DIF. Først var han ansat i ingeniørfirmaet Johs. Jørgensen, og derefter kom han i 1971 ind i det rådgivende ingeniørfirma Kold Larsen. Senere hen startede han sit eget (enkeltmands) rådgivende firma.

Som formand var Mogens Høgsted engageret i fusionsbestræbelserne mellem Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen. I 1987 indstillede han fusionsgrundlaget midlertidigt, da han var bekymret over, at 35 procent af medlemmerne stemte nej til fusion i en afstemningsproces, hvor stemmeprocenten var 60.

Det var også i Mogens Høgsteds tid som formand, at den største konflikt (på arbejdsmarkedet) fandt sted mellem de to ingeniørforbund. Det var konflikten med Dantec, der kostede de to ingeniørforbund en masse penge. Som formand for hovedforeningen var Høgsted interesseret i en hurtig afslutning på konflikten.

Teknologisk Landvinding:

Den 20. november 1985 udkommer et nyt slags styresystem til computere. Systemet var, ligesom det etablerede brand Macintosh, brugervenligt og skulle appellere til virksomheder såvel som privatpersoner. Styresystemet blev kaldt Windows 1.0 og var fremstillet af den dengang mindre it-virksomhed Microsoft.

Jørgen Christensen

Jørgen Christensen (1938-) blev kandidat som kemiingeniør i 1960. Efterfølgende beklædte han flere forskellige stillinger i Forsvaret bl.a. som forskningskoordinator for Forsvarets Forskningstjeneste. I 1978 blev han forskningschef i Rådet for Trafiksikkerhedsforskning.

Som formand var Jørgen Christensen involveret i den store 100-års jubilæumsfest for Dansk Ingeniørforening. Visionerne var store, og materialiserede sig i den såkaldte Tek-noVision – som var en femdags ’teknologi-festival’ i indre København. En undervurdering af arrangementets udgifter (og overvurdering af indtjening) resulterede desværre i et betragteligt økonomisk underskud. Jørgen Christensen kunne næppe lastes for dét, der gik galt, men som øverste ansvarlig valgte Christensen at gå af 3 måneder før sin valgperiode.

Teknologisk Landvinding:

I starten af 90’erne begynder en ny teknologisk revolution at blive tydelig; digitaliseringen. Internettet (The World Wide Web) blev åbent for offentligheden, og gradvis flere begyndte at eje en mobiltelefon.

Hans-Ole Skovgaard

Hans-Ole Skovgaard (1937-2002) blev civilingeniør i 1962. I 1968 blev han afdelingsingeniør i Stadsingeniørens direktorat, København, og i 1973-1980 var han projekteringschef ved Københavns Kommunes Vejkontor. Herefter har Hans-Ole Skovgaard været teknisk direktør i Horsens Kommune (1980-1986) og rådgivende ingeniør på flere store infrastrukturprojekter i øresunds- og østersøområdet.

Som formand var Hans-Ole Skovgaard med til at gennemføre den endelige fusion med Ingeniør-Sammenslutningen. I 1994 godkendte medlemmerne af de to foreninger fusionen. I Ingeniør-Sammenslutningen var der 93,8 %, der stemte for, og i Dansk Ingeniørforening var det 62,6% af medlemmerne, der stemte ja til fusionen. Det førte den 1. januar 1995 til etableringen af den fælles ingeniørforening IDA.

Teknologisk Landvinding:

I 1992 vedtager den amerikanske kongres en ny energireform: ’Energy Policy Act of 1992’, som slog fast, at diesel og hybridbiler ikke kunne kendetegnes som ’grønne biler’. Denne kendelse betød, at flere af de store bilgiganter, herunder Nissan, Toyota og General Motors nu for alvor begyndte at producere el-biler.

Ole Schiøth

Ole Schiøth (1949-) blev uddannet civilingeniør i 1973, hvorefter han blev HD i Regnskabsvæsen og cand. jur. ved Københavns Universitet i 1980. Til daglig arbejder Ole Schiøth som rådgivende ingeniør og er medejer af firmaet Emcon A/S, der primært rådgiver bygherrer i det private og offentlige.

Som den første formand for Ingeniørforeningen IDA bliver Ole Schiøth specielt husket for sin implementering af fusionen mellem de to gamle ingeniørforeninger. Ole Schiøth spillede ligeledes en stor rolle i opførelsen af det nye domicil på Kalvebod Brygge i København.

Teknologisk Landvinding:

Fra midten af 1990’erne begyndte den digitale kommunikation for alvor at vinde frem i samfundet. Mobiltelefonerne blev mindre og billigere, brugen af e-mails blandt private blev populært (som resultat af udgivelsen af Microsofts Hotmail) og en ny funktion – den såkaldte sms – blev introduceret til mobiltelefonerne.

Per Ole Front

Per Ole Front (1951-) blev i 1975 uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet. Forud for sin periode som formand for Ingeniørforeningen IDA, var Per Ole Front ansat som sekretariatschef i Københavns Amt, Teknisk Forvaltning.

Per Ole Front personificerer om nogen fusionen mellem Ingeniørforeningen, IDAs hovedforening, Ingeniørforbundet og LSI (Ledende og Selvstændige Ingeniører), som blev en realitet i 2001. Som formand havde Per Ole Front hovedansvaret for at få fusionen til at fungere. En opgave, som ikke var blevet nemmere af, at foreningen havde lavvande i kassen på grund af særligt mange ansættelsessager blandt medlemmerne og et vigende medlemstal med dårligere økonomi til følge.

Teknologisk Landvinding:

Trådløse teknologier var en af de afgørende teknologiske forandringer, som prægede starten af årtusindeskiftet. Uden udviklingen af trådløse teknologier såsom Wi-Fi, er det svært at forestille sig, at vi nu foretrækker en bærbar pc frem for den stationære, og hvordan ville det se ud til en konference, hvis alle deltagere skulle finde et netværksstik.

Lars Bytoft

Lars Bytoft (1973-) blev uddannet diplomingeniør fra DTU i 1998. Herefter har Lars Bytoft været entrepriseleder i G.V.L Entreprise i 1998, assisterende projektleder i E. Pihl & Søn fra 2001 og senest senior project manager i CB Richard Ellis Cederholm A/S.

Som den yngste valgte formand i Ingeniørforeningen, IDAs historie, søgte Lars Bytoft at ’ryste støvet af IDA’. I sin formandstid præsenterede Lars Bytoft en omfattende (og kontroversiel) plan for IDA, som inkluderede en betydelig nedsættelse af kontingentet, mens samtidig at øge fagligheden specielt inden for karriererådgivning og kompetenceudviklingen.

Under Lars Bytofts formandskab besluttede Hovedbestyrelsen at melde IDA ud af fællesskabet med Akademikernes Centralorganisation (AC). Udmeldelsen skyldtes dels, at Hovedbestyrelsen fandt, at IDA kunne opnå øget indflydelse på specifikke IDA-dagsordner uden for AC, dels at størstedelen af IDAs medlemmer var repræsenteret på det private arbejdsmarked, og IDAs kontingent dermed blev uforholdsvis stort.

Teknologisk Landvinding:

Starten af det nye årtusinde introducerede både økonomiske udfordringer i form af finanskrisen i 2007, men også en rask teknologisk udvikling. Social networking (Facebook, Twitter og LinkedIn), introduktion af smartphones, streaming af musik og tv (vha. flashteknologi og bedre datakompression) var nogle af de nye teknologier, som vandt indpas hos den danske befolkning i slutningen af 00’erne.

Thomas Damkjær Petersen

Thomas Damkjær Petersen (1955-) er uddannet fra Danmarks Tekniske Universitet som civilingeniør. Forud for sin formandsperiode arbejdede Damkjær Petersen 33 år i trafikselskabet HT, senere HUR og Movia. Her var han blandt andet tillidsrepræsentant i 1984-2016 og næstformand i Hovedudvalget i 1993-2016.

I IDA var han formand for IDA Offentlig fra 2010-2016, indtil han blev valgt som formand i IDA i 2016. Herefter begyndte arbejdet med IDAs nye vision: Vision 2025.

Med udgangspunkt i FNs 17 verdensmål, sigtede IDA nu efter at bringe medlemmernes kompetencer i spil for at bruge teknologierne klogest. Arbejdet sigtede f.eks. på at fremme klima- og IT-teknologier og på at sikre dialogen om teknologiernes bagside, f.eks. manglende dataetiske overvejelser. Med det nye fokus blev der lagt særlig vægt på at opnå høj medlemstilfredshed og medlemsvækst ved at øge IDAs relevans for det enkelte medlem.

Under Damkjær Petersen steg medlemstallet fra 100.000 til over 140.000 medlemmer. Damkjær Petersen blev ligeledes formanden, der sad i spidsen under Corona-pandemien, der fra 2020 og mere end to et halvt år frem, først begrænsede danskernes mulighed for fysisk samvær og senere inspirerede til nye arbejdsformer.

Teknologisk Landvinding:

Computernes regnekraft i skyen gav mulighed for at registrere alt fra ansigter til vandstande og næringsværdier i landbrugsjord i real time. I lyset af klimakrisen fik Power2X og sol- og vindenergi et stort rygstød. Biotech oplevede store fremskridt med mRNA-vacciner gen-redigeringsteknologien Crispr. Over os nåede rumfartsteknologien nye højder med genbrugelige raketter, rumfartsturisme og delvist autonome enheder på Mars.

Frida Frost

Frida Frost (1971-) er uddannet på Danmarks Tekniske Universitet som civilingeniør. Forud for sin formandsperiode havde Frida Frost arbejdet som konsulent og projektleder i den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco (tidligere Grontmij) og efterfølgende som sekretariatschef for ARC og specialist for Bane Danmark. På baggrund af sine erfaringer fra Bane Danmark, etablerede Frida Frost sin egen virksomhed Enerkom i 2008 med målet at rådgive om energibesparelser og klimakommunikation.

Frida Frost blev den første kvindelige formand for Ingeniørforeningen, IDA, hvor hun blandt andet kom til at spille en stor rolle i udviklingen af en ny vision og strategi for IDA med fokus på identitet, globalisering, indflydelse og kerneydelser.

Den nye vision førte til etableringen af alliancen ‘Engineer the future’, som bringer danske ingeniører og teknologieksperter i front og sørger for, at der bliver mange flere med viden og specialer inden for teknologisk udvikling i fremtiden. I 2017 har ’Engineer the future’ lidt over 50 partnere, som blandt andet rummer alle danske ingeniøruddannelser, organisationer som DI, FRI og store virksomheder som Microsoft, Siemens, Lego, Novo Nordisk og Danfoss.

Medlemskabet af Akademikerne (AC) blev genoptaget, og en fusion af de to A-kasser til den nuværende Akademikernes A-kasse (tidligere IAK og AKA) blev gennemført.

Teknologisk Landvinding:

Internet of Things (IoT), Embedded Everywhere, Big Data og Integrated Engineering er nogle af de centrale teknologiske områder, som er del af nye industrielle revolutioner: Industri 4.0. Industri 4.0 er integrationen mellem den digitale verden og den fysiske produktion. Det er ideen om, at intelligente, samtænkende produktions- og servicenetværk kan selvstyre elementer på kryds og tværs af industrielle værdikæder.

Ludvig Valdemar Aagreen

Ludvig Valdemar Aagreen (1864-1941) blev uddannet som ’maskinbygningseksaminand’ i 1887 fra Det tekniske Selskabs Skole. Allerede under studietiden var han i 1886 medstifter af en forening for de studerende, kaldet ’Regulatoren’. Sammen med kammerater fra ’Regulatoren’ tog Ludvig Valdemar Aagreen initiativ til at stifte ’Konstruktørforeningen’, der blev oprettet i 1895.

Som initiativtager til foreningsdannelsen blev Ludvig Valdemar Aagreen det naturlige valg som den første formand for den nye Konstruktørforening, og han virkede som sådan fra 1895-1897. Tyve år senere kom han igen til at stå i spidsen for foreningen i perioden fra 1917-1923.

Teknologisk Landvinding:

Mens den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen eksperimenterede med elektricitet, opdagede han den 8. november 1895 en ny form for stråling, som han kaldte X-’rays’, da de endnu var ukendte. I Danmark er strålerne blevet kendt som røntgenstråler og spiller den dag i dag en afgørende rolle for naturvidenskaben.

Johannes Scheller

Johannes Scheller (1858-1940) aflagde svendeprøve som maskinarbejder i 1879 og blev uddannet som en af de allerførste såkaldte ’maskinbygningseksaminander’. Johannes Scheller arbejdede indledningsvis som konstruktør hos firmaet Smith & Marstrand 1881-1883 og blev derefter ansat som tegner i Artilleriet i 1883. Siden blev han udnævnt til overkonstruktør i Hærens tekniske Korps fra 1923, hvor han virkede til sin pensionering i 1928.

I 1897 blev Johannes Scheller valgt som Konstruktørforeningens anden formand. Under hans formandsperiode, der kom til at vare til 1906, blev faglige foredrag gjort til foreningens vigtigste aktivitet.

Teknologisk Landvinding:

I 1903 lykkedes det Wright-brødrenes motordrevne fly - Wright Flyer - at være det første motordrevne fly i luften. Denne første flyvning, der blev udført af Orville Wright, var på ca. 36 meter og varede 12 sekunder. Samme dag foretog de tre flyvninger mere, hvor de skiftedes til at flyve maskinen, og den sidste flyvning den dag, udført af Wilbur Wright, blev på 259 meter og varede 59 sekunder.

Johannes Wiehe

Johannes Wiehe (1845-1919) gennemførte sin læretid som maskinlærling på Burmeister & Wain A/S i København 1861-1866, hvorefter han studerede videre på Polyteknisk Læreanstalt. Herefter var han i 1868 ansat som maskinmester og konstruktør ved Drewsen & Sønners Papirfabrik og senere driftsbestyrer ved Haraldskær Papirfabrik ved Vejle.

Johannes Wiehe var blandt de tidligste medlemmer af Konstruktørforeningen og efter J. Schellers afgang som formand, blev han i 1906 foreningens tredje formand. Det faldt i hans lod at være formand i en vanskelig tid, dels med interne brydninger inden for den unge organisation, dels med mange besværligheder som den første verdenskrig førte med sig i form af vareknaphed, dårlig økonomi m.m.

Krigsforholdene fik en fløj af Konstruktørforeningens medlemmer til at intensivere kampen for bedre lønvilkår, hvilket bl.a. resulterede i, at der i 1914 udarbejdedes en ’lønnorm for konstruktører’. Dette initiativ blev siden efterfulgt af egentlige lønstatistikker.

Teknologisk Landvinding:

Automobilen blev opfundet af Karl Friedrich Benz, grundlæggeren af Mercedes Benz, i 1886. Det var dog først i 1908, at automobilen for alvor blev udbredt med introduktionen af verdens første ’prisbillige’ automobil: Ford Model T, opfundet af den amerikanske ingeniør Henry Ford.

Waldemar William Bjarnøe

Waldemar William Bjarnøe (1876-1944) tog maskinisteksamen i 1897 og derefter afgangseksamen fra Aarhus tekniske skole i 1899. Herefter arbejdede Waldemar William Bjarnøe som tegner og konstruktør ved De danske Statsbaner og fra 1903 som ingeniør hos A/S Vølund, København. Her blev han udnævnt til overingeniør i 1917 og til teknisk direktør i 1920.

Waldemar William Bjarnøe var blandt de tidligste medlemmer i Konstruktørforeningen og blev i en relativ ung alder medlem af bestyrelsen. I 1916 blev han formand for foreningen, dog kun for en kort periode, da hans ansættelse i A/S Vølund betød en for stor arbejdsbyrde.

Teknologisk Landvinding:

I 1915 opfinder Eugene Sullivan og William Taylor pyrexglasset, som blev revolutionerede inden for fødevarevidenskaben.

Ludvig Valdemar Aagreen

Ludvig Valdemar Aagreen (1864-1941) blev uddannet som ’maskinbygningseksaminand’ i 1887 fra Det tekniske Selskabs Skole. Allerede under studietiden var han i 1886 medstifter af en forening for de studerende, kaldet ’Regulatoren’. Sammen med kammerater fra ’Regulatoren’ tog Ludvig Valdemar Aagreen initiativ til at stifte ’Konstruktørforeningen’, der blev oprettet i 1895.

Som initiativtager til foreningsdannelsen blev Ludvig Valdemar Aagreen det naturlige valg som den første formand for den nye Konstruktørforening, og han virkede som sådan fra 1895-1897. Tyve år senere kom han igen til at stå i spidsen for foreningen i perioden fra 1917-1923.

Teknologisk Landvinding:

Mens den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen eksperimenterede med elektricitet, opdagede han den 8. november 1895 en ny form for stråling, som han kaldte X-’rays’, da de endnu var ukendte. I Danmark er strålerne blevet kendt som røntgenstråler og spiller den dag i dag en afgørende rolle for naturvidenskaben.

Carl Frederik Røder

Carl Frederik Røder (1887-1975) gennemgik først en lærlingeuddannelse som smed og læste derefter til maskinkonstruktør på Det tekniske Selskabs Skole i København, hvorfra han blev færdig i 1909. Herefter fik han ansættelse hos F.L. Smidth & Co. i København og arbejdede i hele sin erhvervskarriere for dette firma.

I 1923 blev Carl Frederik Røder formand for Konstruktørforeningen i en alder af kun 36 år. Carl Frederik Røder var en af ophavsmændene til, at foreningen i 1926 skiftede navn til Ingeniør- og Konstruktør-Sammenslutningen, IKS. Navneskiftet var et symbolsk skift og havde til formål at inkludere de længerevarende uddannelser i foreningen.

Teknologisk Landvinding:

I en alder af 21 år introducerede den amerikanske opfinder og tv-pioner Philo Farnsworth det første elektroniske fjernsyn i 1927.

Holger Jacobus Henriksen

Holger Jacobus Henriksen (1885-1959) tog maskinisteksamen i 1907 og blev siden maskinkonstruktør fra København i 1910. Fra 1910 var han ansat ved F.L. Smidth & Co., først som konstruktør, fra 1926 som specialingeniør og fra 1934 som tegnestueleder.

I Holger Jacobus Henriksens formandstid lykkedes det i 1927 at nedsætte et fællesråd mellem de tre eksisterende teknikumingeniørforeninger, Konstruktør-Sammenslutningen (IKS), Foreningen af Elektro- og Maskinbygningsingeniører (EMI) og Bygnings-Teknikum-Ingeniørforeningen (BTI), der organiserede dimittenderne fra de forskellige teknika i henholdsvis København, Odense og Horsens.

Teknologisk Landvinding:

I 1928 opdager den britiske læge og forsker Sir Alexander Fleming den antibiotiske substans penicillin fra svampen Penicillium notatum. Siden da har penicillinet reddet millioner af liv verden over.

Kristian William Hansen

Kristian William Hansen (1886-1974) blev uddannet som maskinkonstruktør på Det tekniske Selskabs Skole i København 1906. Efter en række ansættelser (bl.a. i Budapest) vendte Kristian William Hansen tilbage til Danmark i 1919, hvor han blev tegnestueleder hos Glent & Co. I 1932 åbnede han egen ingeniørforretning med tilhørende serviceværksted i Maribo.

Kristian William Hansen nærede stor interesse for samfunds- og sociale forhold, hvorfor det faldt ham naturligt at tage del i Ingeniør- og Konstruktør-Sammenslutnings arbejde. I perioden 1929-1933 blev Kristian William Hansen foreningens formand. Kristian William Hansen var meget aktiv for opbygningen af foreningens indre organisation, herunder gennem styrkelse af provinsafdelingernes arbejde og ved oprettelse af et repræsentantskab.

Teknologisk Landvinding:

I 1933 revolutioneres radioen med opfindelsen af ’FM- shortwave transmissions’. FM-radiosendingerne var mindre modtagelige for ’statisk-støj’ end AM-radioen.

Aage Christian Jensen

Aage Christian Jensen (1894-1968) fik sin praktiske uddannelse som maskinlærling hos Søren Wistoft & Co., København og blev ingeniør i maskinteknik fra Københavns Teknikum i 1916. Herefter tilbragte Aage Christian Jensen det meste af sin karriere hos General Motors International A/S, København, hvor han var chef for GM’s danske indkøbs- og materialeafdelinger.

Efter han i 1944 blev medlem af Ingeniør-Sammenslutningens bestyrelse blev Aage Christian Jensen kort før Danmarks befrielse i maj 1945 valgt som efterfølger af den mangeårige formand Kaj Christensen, der ønskede at trække sig tilbage. Det blev dog en kort parentes, da 2. verdenskrigs afslutning blev ensbetydende med en stor arbejdsbyrde for Aage Christian Jensen, som skulle genskabe forretningskontakter, der var blevet afbrudt under krigen.

Teknologisk Landvinding:

I 1945 opdagede den amerikanske fysiker Percy Spencer, at hans jordnøddechokolade smeltede i forbindelse med reparationen af et radarsystem for virksomheden Raytheon. Det skete ved et radar-system, der udsendte mikrobølger med en frekvens på 2,5 Gigahertz (GHz). Derfor besluttede Percy Spencer sig for at teste apparatet ved at stille en pose med upoppede popcorn ved siden af, hvilket resulterede i, at popcornene blev poppede. Ikke lang tid efter søgte Percy Spencer patent på et nyt apparatur: mikrobølgeovnen.

Kaj Sophus Christensen

Kaj Sophus Christensen (1902-1977) fik sin praktiske uddannelse som maskinlærling hos F.L. Smidth & Co i Valby og blev ingeniør i maskinteknik fra Københavns Teknikum i 1923. Herefter fik han ansættelse i konstruktionsafdelingen på F.L. Smidth, hvor han senere blev udnævnt til overingeniør.

I 1931 blev Kaj Sophus Christensen valgt til bestyrelsesmedlem i Ingeniør- og Konstruktør-Sammenslutningen. I den forbindelse blev Kaj Sophus Christensen en af de drivende kræfter bag fusionen af de tre foreninger for teknikumingeniører. Som den entusiastiske kraft bag fusionen blev Kaj Sophus Christensen valgt som den første formand for Ingeniør-Sammenslutningen, I-S. Denne post beklædte han helt frem til 1945, hvilket vil sige gennem alle de vanskelige krigsår, hvor det skulle vise sig vigtigt at have en dygtig og trofast formand.

Krigsforholdene præsentererede visse vanskeligheder for den nye forening. I årsberetningen for 1944 blev det således beskrevet: ’’Udvalget havde planlagt et meget omfattende Program for Efteraarssæonen, men dels paa Grund af Medlemmernes Utilbøjelighed til at færdes paa Gaderne om Aftenen, dels paa Grund af de særlige Forhold, der indtraf, og som vanskeliggjorde Møderne, blev mange af de planlagte Møder aflyst for Resten af Aaret’’.

Krigsforholdene spillede også ind ved forberedelserne til iværksættelse af et nærmere samarbejde med kollegerne i de øvrige nordiske lande. Søsterforeningerne i Finland og Sverige havde taget initiativet til, at der dannedes et ’Nordiska Ingenjörsamfundet’, NIS. Dog blev starten på dette hæmmet af, at man ikke kunne opnå udrejsetilladelser fra dansk side.

Teknologisk Landvinding:

Under 2. verdenskrig lykkes det den italienske fysiker Enrico Fermi at skabe den første atomare kædereaktion i et eksperiment ved Columbia University, USA i 1942. Resultatet af eksperimentet resulterede til dels i, at stormagterne blev opmærksomme på den ødelæggende effekt, en atombombe kunne forårsage.

Aage Hjalmar Larsen

Aage Hjalmar Larsen (1886-1975) tog præliminæreksamen i 1902. Efter endt lærlingeuddannelse som skibsbygger ved Københavns Flydedok og Skibsværft studerede han til Naval Architect i England ved Armstrong College, University of Durham, hvorfra han dimitterede i 1911. I 1937 blev Aage Hjalmar Larsen overskibsinspektør og senere chef for Handelsministeriets tekniske afdeling for søfartssager samt direktør for Skibstilsynet i 1951.

Både som formand i Ingeniør- og Konstruktør-Sammenslutning, IKS, og senere i Ingeniør-Sammenslutning, I-S, blev Aage Hjalmar Larsen respekteret som en fremsynet formand hvis ord havde stor vægt og hans meninger betydelig gennemsalgskraft. I 1955 blev han valgt som formand for Ingeniør-Sammenslutningen, I-S. Dette hverv måtte han dog frasige sig allerede året efter, da han i en periode fungerede som administrerende direktør for A/S Vølund.

Teknologisk Landvinding:

I midten af 1950’erne begyndte de praktiske gennembrud af atomteorien at manifestere sig. Det udviklede sig både til skrækindjagende hydrogenbomber, men også begyndelsen til på en mere fredelig udnyttelse af atomenergiens kræfter i atomkraftværker.

Aage Hjalmar Larsen

Aage Hjalmar Larsen (1886-1975) tog præliminæreksamen i 1902. Efter endt lærlingeuddannelse som skibsbygger ved Københavns Flydedok og Skibsværft studerede han til Naval Architect i England ved Armstrong College, University of Durham, hvorfra han dimitterede i 1911. I 1937 blev Aage Hjalmar Larsen overskibsinspektør og senere chef for Handelsministeriets tekniske afdeling for søfartssager samt direktør for Skibstilsynet i 1951.

Både som formand i Ingeniør- og Konstruktør-Sammenslutning, IKS, og senere i Ingeniør-Sammenslutning, I-S, blev Aage Hjalmar Larsen respekteret som en fremsynet formand hvis ord havde stor vægt og hans meninger betydelig gennemsalgskraft. I 1955 blev han valgt som formand for Ingeniør-Sammenslutningen, I-S. Dette hverv måtte han dog frasige sig allerede året efter, da han i en periode fungerede som administrerende direktør for A/S Vølund.

Teknologisk Landvinding:

I 1936 begynder den amerikanske fysiker Chester Carlson at studerede jura ved New York Law School. I frustration over at kopiere bøger i hånden, som han ikke havde råd til at købe, beslutter Chester Carlson at finde en nemmere vej. Dette ledte til opfindelsen af den elektroniske kopimaskine, som Chester Carlson panterede i 1938.

Mark Johannes Poulsen

Mark Johannes Poulsen (1885-1970) blev efter en realeksamen fra Schneekloths Gymnasium i København 1901 og en efterfølgende lærlingeuddannelse hos C.F. Riedel & Lindegaard, København, ingeniør i maskinteknik fra Odense Teknikum i 1909. I 1912 startede Mark Johannes Poulsen selvstændig virksomhed i Danmark med agenturer for forskellige franske automobilmærker. Kort efter starten heraf optog han en tidligere studiekammerat som sin kompagnon, og under navnet Mark Poulsen & Rønne kom firmaet til at beskæftige sig med centralvarme og elektriske anlæg.

I årene 1925-1928 var Mark Johannes Poulsen formand for EMI, Foreningen af Elektro- og Maskinbygningsingeniører, som navnlig omfattede ingeniører fra de to teknika i Odense og Aarhus. Denne forening indgik i 1937 i den da nydannede Ingeniør-Sammenslutningen. I Ingeniør-Sammenslutningen blev Mark Johannes Poulsen således valgt til formand i 1946 og sad på denne post frem til 1955.

Teknologisk Landvinding:

Den 12. april 1955 kørte folk rundt med hornet nede, kirkeklokkerne ringede og flere skoler gav børene fri. Præcis denne dato var nemlig helt speciel og skelsættende inden for medicinvidenskaben. Det var datoen, hvor forskerne kunne bekræfte, at den såkaldte Salk-vaccine (Opkaldt efter Jonas Salk) havde vist sig effektiv som vaccine mod polio.

Peter Meiling

Peter Meiling (1899-1958) tog mellemskoleeksamen fra Svendborg realskole i 1913. Herefter gennemgik han en lærlingeuddannelse ved A/S Maskinfabrikken Svendborg i Svendborg og blev siden ingeniør i maskinteknik fra Odense Teknikum i 1921.

Peter Meiling var i 1929-1944 formand for Foreningen af administrativt ansatte Konstruktører under Krigsministeriet. I 1933-1934 var han desuden næstformand i Centralforeningen af civile, månedslønnede Funktionærer under Krigsministeriet. Med denne baggrund blev han i 1940 indvalgt i Ingeniør-Sammenslutningens repræsentantskab og hovedbestyrelse, hvor han siden blev næstformand. Som sådan blev han ved Aage H. Larsens pludselige fratrædelse som formand i 1956 efterfølger på lederposten.

Teknologisk Landvinding:

Den 4. oktober 1957 blev Sputnik 1 - den første satellit - sendt i kredsløb om jorden. Satellitten blev en sejr for Sovjetunionen, og nu var rumkapløbet også for alvor gået i gang.

Hans Peter Christiansen

Hans Peter Christiansen (1900-1985) gennemgik en lærlingeuddannelse som elektriker hos P.W. Christiansen i Kolding og læste siden til ingeniør i elektronik ved Aarhus Teknikum. Herfra dimitterede han i 1922, hvorefter han tog til USA for at videreuddanne sig ved Alexander Hamilton Institute i New York.

I 1956 blev han indvalgt i hovedforeningens repræsentantskab og hovedbestyrelse, hvor han begge steder havde sæde til 1967, i alle årene som foreningens næstformand. I denne egenskab var det naturligt, at Hans Peter Christiansen to gange måtte træde til som fungerende landsformand (første gang efter Peter Meilings pludselige død. Siden efter V. Nørgaard Nielsens sygdom og død i 1966).

Hans Peter Christiansen kom til at spille en vigtig rolle i forbindelse med forberedelserne og stiftelsen af Ingeniør-Sammenslutnings Pensionskasse, ISP, i 1958. Han blev ISP’s første formand, et hverv han bestred frem til 1975.

Teknologisk Landvinding:

I 1958 begyndte masseproduktionen af modemmet i USA som en del af den militære luft-defensiv-strategi SAGE. Modemmet blev starten på det, vi i dag kender som internettet.

Viggo Nørgaard Nielsen

Viggo Nørgaard Nielsen (1900-1985) blev uddannet ingeniør i maskinteknik fra Odense Teknikum i 1924. Umiddelbart efter sin afgangseksamen etablerede Viggo Nørgaard Nielsen sig som selvstændig rådgivende ingeniør.

I 1953 var Viggo Nørgaard Nielsen medstifter af Ingeniør-Sammenslutningens Rådgivende Ingeniører, IRI (nu kendt som Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI), og han var formand for stiftelsen helt frem til sin død i 1966.

Viggo Nørgaard Nielsens formandsperiode for Ingeniør-Sammenslutningen blev præget af mange diskussioner om teknikumuddannelsens fremtid. I lang tid kæmpede Viggo Nørgaard Nielsen indædt og med stor veltalenhed for bevarelsen af en fuldstændig lærlingeuddannelse som absolut forudsætning for adgangen til teknikum.

Teknologisk Landvinding:

I 1965 opfinder den polsk-amerikanske kemiker Stephanie Kwolek det syntetiske fiber Kevlar. Kevlar er 5 gange stærkere end stål med samme masse, men er samtidig fleksibelt og komfortabelt.

Hans Peter Christiansen

Hans Peter Christiansen (1900-1985) gennemgik en lærlingeuddannelse som elektriker hos P.W. Christiansen i Kolding og læste siden til ingeniør i elektronik ved Aarhus Teknikum. Herfra dimitterede han i 1922, hvorefter han tog til USA for at videreuddanne sig ved Alexander Hamilton Institute i New York.

I 1956 blev han indvalgt i hovedforeningens repræsentantskab og hovedbestyrelse, hvor han begge steder havde sæde til 1967, i alle årene som foreningens næstformand. I denne egenskab var det naturligt, at Hans Peter Christiansen to gange måtte træde til som fungerende landsformand (første gang efter Peter Meilings pludselige død. Siden efter V. Nørgaard Nielsens sygdom og død i 1966).

Hans Peter Christiansen kom til at spille en vigtig rolle i forbindelse med forberedelserne og stiftelsen af Ingeniør-Sammenslutnings Pensionskasse, ISP, i 1958. Han blev ISP’s første formand, et hverv han bestred frem til 1975.

Teknologisk Landvinding:

I 1958 begyndte masseproduktionen af modemmet i USA som en del af den militære luft-defensiv-strategi SAGE. Modemmet blev starten på det, vi i dag kender som internettet.

Erik Schou

Erik Schou (1922-1994) blev uddannet ingeniør i skibsbygningsteknik fra Helsingør Teknikum i 1994 og arbejdede herefter et par år som rationaliseringskonsulent i Danmark, hvorefter han tog til USA og gennemførte flere forskellige managementstudier. Tilbage i Danmark fik han i 1964 ansættelse ved C. Schou’s fabrikker som organisationschef og blev senere udnævnt til teknisk direktør.

Som formand iværksatte Erik Schou en meget skelsættende målsætnings-og strukturdebat i foreningen, hvilket i 1971 førte frem til vedtagelsen af et nyt lovkompleks. Dette omfattede bl.a., at der oprettedes et Fagteknisk og et Fagøkonomisk Råd, hvilket skabte grundlag for foreningens forsatte aktivitet for de privatansattes medlemmers arbejds- og lønvilkår.

Teknologisk Landvinding:

Den 20. juli 1969 lykkes det Apollo 11 at fuldføre den første bemandede månelandingen. Månelandingen blev, som Neil Armstrong poetisk beskrev, et kæmpespring for menneskeheden.

Søren Mortensen

Søren Mortensen (1935-1994). Efter at have taget studentereksamen i 1959 studerede Søren Mortensen geologi ved Københavns Universitet fra 1960-1963, men skiftede derefter over til Københavns Teknikum, hvorfra han dimitterede som bygningsingeniør i 1966.

I overensstemmelse med den nye foreningsstruktur, som trådte i kraft sammen med hans valg til landsformand i 1972, var det Søren Mortensens målsætning at gøre Ingeniør-Sammenslutningen til en slagkraftig fagforening og samtidig en ligeværdig partner til Dansk Ingeniørforening. Søren Mortensen var i sin formandsperiode med til at manifestere vigtige fremskridt for foreningen såsom: at civil-og akademiingeniørerne indgik i IAK (Ingeniørernes arbejdsløshedskasse), og at der blev indgået aftale om fælles virksomhedsgrupper (med Dansk Ingeniørforening) for de privat ansatte.

Teknologisk Landvinding:

Som følge af oliekrisen i starten af 1970’erne begynder industrien i stigende grad at indføre arbejdsbesparende teknologi, der udfordrer det manuelle arbejde. Automatiseringen effektiviserede produktionen, men den skabte også bekymringer på et dansk arbejdsmarked.

Aksel Nielsen

Aksel Nielsen (1932-) kom på Haslev Håndværkerhøjskole i 1952-1953 og studerede videre på Odense Teknikum, hvorfra han dimitterede som maskiningeniør i 1955. I 1970 blev Aksel Nielsen uddannet cand.scient. fra Københavns Universitet. Aksel Nielsen var formand for Dansk Forening for Apparatteknik i 1974-1977, medlem af Herlev kommunalbestyrelse i 1974-1985 og medlem af bestyrelsen for Det Danske Stålvalseværk A/S i 1981-1984 samt af Statens tekniske Prøvenævn 1982-1987.

I løbet af sine otte formandsår formåede Aksel Nielsen at gennemføre en række af foreningens ambitioner: Ingeniør-Sammenslutningen blev således medlem af AC, Akademikernes Centralorganisation, og derigennem fik foreningen betydeligt forbedrede overenskomstresultater end ellers forventeligt.

Teknologisk Landvinding:

I slutningen af 1970’erne begyndte den vestjyske maskinfabrik Vestas, der indtil da havde fremstillet landbrugsvogne, at udvikle vindmøller som alternativ energikilde. Oliekrisen i 70’erne betød, at der opstod et behov for alternativ energi i form af vindmøller. Den første vindmølle fra Vestas kom på markedet i 1979.

Helge Rasmussen

Helge Rasmussen (1936-) blev udlært som tømrer i 1954. Han læste derefter til bygningskonstruktør ved Odense Tekniske Skole, hvor han blev færdig i 1957. Herefter forsatte Helge Rasmussen sine studier ved Odense Teknikum, hvorfra han blev husbygningsingeniør i 1959. Som ingeniør fungerede han bl.a. som byggechef ved opførelsen af det nye Odense Teknikum 1964-1966, hvorefter han blev byggechef for opførelsen af Vollsmose, den nye bydel i Odense. I 1975 blev Helge Rasmussen planlægningschef i arkitektfirmaet Jørgen Stærmose K/S, Odense, hvor han blev medindehaver og medlem af direktionen 1979-1992 og endelig blev han områdedirektør i det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro.

Ved Helge Rasmussens tiltræden som landsformand havde foreningen netop fået en ny trestrenget struktur, der indebar udvidet selvstændighed for Fagøkonomisk og Fagteknisk Råd samt en ændret kredsinddeling, udvidet til otte kredse. Helge Rasmussen stod blandt andet bag teknikumuddannelsens internationale anerkendelse i 1987 og indførelsen af den fælleseuropæiske ingeniørtitel, EUR ING. En af de store bedrifter i Helge Rasmussens tid var skabelsen af kontante medlemsfordele, som bilforsikringer og rabatordninger på forskellige forbrugsgoder, der førte til medlemsbutikken og forsikringsgruppen (der senere blev til IDA Forsikring). Formandsperioden blev en medlemsmæssig opbygningsperiode, hvor det lykkedes at få organisationsprocenten til at stige hvert år og der blev lavet en aftale om optag af studiemedlemmer som juniormedlemmer. Endelig var det i Helge Rasmussens periode, at der blev afholdt den anden afstemning om fusion med DIF.

Teknologisk Landvinding:

Den 20. november 1985 udkommer et nyt slags styresystem til computerne. Systemet var, ligesom det etablerede brand Macintosh, brugervenligt og skulle appellere til virksomheder såvel som privatpersoner. Styresystemet blev kaldt Windows 1.0 og var fremstillet af den dengang mindre it-virksomhed: Microsoft.

Jens Frederik Thomsen

Jens Frederik Thomsen (1945-) blev uddannet stærkstrømsingeniør ved Aarhus Teknikum 1970. Jens Frederik Thomsen startede sin ingeniørmæssige karriere som driftsingeniør ved Nørresundby Højspændingsselskab i årene 1972-1974 og kom derfra til I/S Midtkraft i århus.

Selvom tankerne om en fusion med Dansk Ingeniørforeningen var startet under Helge Rasmussens formandsperiode, så faldt det i Jens Frederik Thomsens lod at lede de afsluttende forhandlinger omkring det foreningspolitiske, juridiske og økonomiske grundlag for fusionen. Det faldt desuden i Jens Frederik Thomsens lod at forestå den tredje, endelige urafstemning blandt medlemmerne i april 1994, hvor der opnåedes flertal i begge foreninger for fusionen til den nye forening IDA, Ingeniørforeningen i Danmark.

Teknologisk Landvinding:

I starten af 90’erne begynder en ny teknologisk revolution at blive tydelig: digitaliseringen. Internettet (The World Wide Web) blev åbent for offentligheden, og gradvis flere begyndte at eje en mobiltelefon.